Aktualitet

Bevægelighed er afgørende for både sikkerhed og afkast

Når noget opnår bred anerkendelse for at være en god investering, så skal man ofte holde sig fra det. Hvis penge skal forrentes godt og stabilt kræver det derfor, at man bevæger fokus hen i områder, hvor nye muligheder opstår.

For Accunia er det at finde disse muligheder en integreret del af kapitalforvaltningen, og aktiviteten medvirker både til at mindske risikoen og til at forbedre afkastet.

Der vil altid være en risiko forbundet med at investere, men de investorer, der holdt sig til de traditionelle aktiver i 2008, blev hårdt ramt og oplevede meget tydeligt, at blot fordi man løber en stor risiko, får man ikke et godt afkast.

Oftere er det omvendt. Kloge penge søger hen i områder, hvor det er trygt at være, og finder man disse muligheder først, vil der være en tendens til, at priserne stiger, når andre investorer følger efter.

Selvom Accunia vendte tilbage til aktiemarkedet omkring årsskiftet 2008/2009, er det med for relativt beskedne beløb. Det vakuum, bankerne har efterladt sig ved deres tilbagetrækning fra dele af kreditmarkedet, gør at de bedste muligheder for gode og relativt sikre afkast stadigvæk hverken er at finde på aktiemarkedet eller på obligationsmarkedet.