Dudgeon Offshore Wind Farm

Dudgeon Offshore Wind Farm er pt. under udvikling og forventes at stå færdig i 2013, hvor projektet vil være en af verdens største offshore vindmølleparker, med en kapacitet svarende til et elektricitetsforbrug i ca. 450.000 husstande.

Vi har tidligere opnået et godt resultat for vores investorer ved at deltage i finansieringen af Thanet - en offshore vindmøllepark ud for Themsens udmunding.

Blandt andet på grund af nuværende forhold på det finansielle marked, har Accunia denne gang kunne tilbyde sine investorer væsentligt bedre vilkår end Thanet. Samtidig har Accunias udviklingsdirektør, Keld Søndergaard, fået  plads i bestyrelsen hos det engelske udviklingsselskab, Warwick Energy.

Warwick Energy har to gange tidligere haft succes med udvikling af tilsvarende projekter, og er således et af de mest erfarne selskaber inden for området. I 2003 fik Warwick betinget koncession til at opføre en vindmøllepark (Dudgeon) ca. 32 km. nord for Cromer ud fra den engelske Norfolk kystlinie.

Vindmølleparken dækker ca. 35 km2 og vil inkludere op til 168 vindturbiner, der samlet vil generere cirka 560 MW.

Læs mere om Dudgeon Offshore Wind Farm